Du er her:
Kejser og Galilæer
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
side: [1]
1.
Ved hulvejen.
De kejserlige soldater stormer forgæves.
Hærføreren Severus kommer til; det lykkes ham
ikke at få tropperne til at gå frem. Cæsar
Julian kommer; soldaterne vægrer sig frem-
deles; han taler til dem, finder det rimeligt
at de er forsagte; minder om nederlagene i
kampen mod Perserne; minder om Barbatios
skammelige flugt; byder dem vige, selv vil han
falde blandt fienderne. Soldaterne opildnes, alle
er rede til at følge ham; de stoler på cæsars
lykke; fanebæreren taler; storm med Julian
i spidsen.
En højde i en kornager med udsigt over slagmarken.
Julian og følge på højden. Legaten Sallust er hos ham.
Julian forråder sine bekymringer; det er fare både at sejre
og lide nederlag; han minder om hvorledes han er omrin-
get af forrædere; minder om Arketos adfærd ved at lade
ham i stikken ved Sennones.
Cæsar Julian taler med varme om kampens glæde, dette
er livet – dette er en slags samliv med guderne, som han
i sin ungdom higede efter.
– han udtaler sin glæde over at have Sallust hos sig; der
er mænd om ham, som lægger ondt for ham hos kejseren –
– han skildrer slagets gang –
– han taler om Helena og det døde barn –
– han gribes af hemmelig angst for sejren –
Faksimile
side: [2]
Modsigende efterretninger om Chnodomar.
Man melder hans tilfangetagelse.
Helena <...> gribes af hans kraftfulde skønhed
Han føres for cæsar og beder for sit liv –
Helena beder for ham.
Cæsar skænker ham livet –
Han takker og priser Kejser Julian
Råbet gentages af soldaterne
Udlægges ondt af feltherrerne
Julian ængstes men trøster sig ved Eusebia
Bud melder Eusebias død.
Julian
I bøgerne søgte jeg livet; i drømmen søgte jeg det – –
så søgte jeg det i den lyse dags virkelighed – virkeligheden
var jeg just drømmen – drømmen, det gådefulde, det
er den sande virkelighed.
Kristus skal begraves under vinløv; han skal
overdøves af bacchus-sange
[HIS: Nederst, i motsatt skriveretning, har Ibsen påbegynt et brev til Georg Brandes: «Dresden den 25de November 1871. –/Kære Brandes!». Et brev til Brandes november–desember 1871 er ellers ikke kjent.]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her